Et fucking 10-tal, boooh yhear!

Her i går var jeg så oppe til den første mundtlige eksamen i går, og ved i hvad. Jeg fik et rigtig stort 10-tal, og jeg er simpelthen bare så stolt af mig selv. Eftersom jeg virkelig var nervøs inden, jeg havde både kvalme, var svimmel og havde det som om jeg skulle kaste op. Jeg havde ikke sovet om natten, alt i alt havde jeg det virkelig skidt. Og jeg fik det ikke bedre af at høre, hvor mange der faktisk havde fået 10 og 12, for jeg følte det lagde et pres på mig.

Men her sidder jeg så dagen efter, og er super stolt af mit første 10-tal mundtlig dansk eksamen. Normalt får jeg også 10 i års karakter, men at få det i eksamen er jo bare endnu federe. Man føler sig helt fantastisk og det føles som om at nu kan hele verden bare komme an, jeg skal nok sejre!

Nu er der 3 mundtlige eksaminer tilbage, engelsk (tirsdag), matematik (torsdag) og tysk i dag om 2 uger. ... Hmmmm dem er jeg så mindre begejstret for. 

Lidt af det hele

Solen skinner, fugle synger, himlen er blå med de grålige skyer i baggrunden. Jeg sidder i min seng med facebook, min blog og spotify - hvor den spiller Kings of Leon 'Manhatten'.

Jeg tænker en hel del på, hvad der sker i mit liv. Hvad det egentlig er, jeg helt præcist har gang i? Jeg er ved at gennemgå den helt store forandring. Den forandring som er størt i vores liv, når vi bevæger os langsomt mod de 18 år og skal til at tage stilling til ting, opføre os voksent, vise mod og viljestyrke ... men samtidig stadigvæk genfinde det indre barn, som gynger på gyngerne de lange sommeraftner med vennerne, hopper i shjippetov nede i skolegården, er fjollede og har det sjovt!Men selvom de voksenes rækker nærmer sig, så er der stadigvæk ting og tanker som teenage livet byder på, som skal håndtes. Det er ikke alt, jeg ved hvordan, jeg skal håndtere. Af og til ville jeg ønske, jeg bare kunne være lille igen, være ude og lege uden at skulle tænke på skole, penge, kærlighed og alt det andet som følger med.Men det er nu en del af livet. Og et eller andet sted, så er det faktisk en del af det gode liv!

Forvirring og mange tanker ...

Jeg har så mange tanker i mit hoved lige pt. Der er så mange brikker, der ikke passer ind i mit puslespil, så mange ting jeg ikke rigtig kan forstå lige nu, som jeg bare gerne vil have ud af mit hoved.

Det er som om, der er en masse, jeg ikke rigtig lige kan forstå. Der er noget helt galt, jeg ved bare ikke hvad. Jeg er utrolig ked af det, og det har jeg ellers ikke været i lang tid. Mine tanker strømmer rundt, jeg ved ikke ...

Vil bare gerne finde en løsning, men jeg ved ikke, hvad problemet er. ...

...

Frygten for at blive forelsket ... i sine bedste venner. ):

Du er hermed optaget ...

... på dit valgte gymnasium. 

Jeg fik endelig svar på om jeg var kommet ind, jeg fik min første priotet, med min valgte første linje og det hele (STX). Men jeg er blevet i tvivl om det virkelig er mig. Jeg kan ikke se mig selv gå på STX, selvfølgelig har dette gymnasium altid været min drøm, men nu? Det føles bare ikke rigtigt. 

Måske er jeg faktisk mere HTX typen, eller måske er jeg ikke nogen type. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil. Jeg er så bange for at fejle, dumpe ... ødelægge den drøm jeg har inderst inde om, at få min drømme uddannelse som Spil-designer.

Jeg er optaget, det er jeg glad for! Men jeg står samtidig på venteliste som nr. 1 til HTX - nu har jeg sommerferien til at tænke over, om det er det ene eller det andet. Jeg vil være sikker på, at jeg ikke begår et fejl. Jeg ved godt mennesker fejler, det er en del af os. Men at fejle med dette, og ende et sted, hvor jeg ikke passer ind, vil ødelægge alt for mig, jeg vil falde tilbage til 0%, og nu er jeg lige ved at være på 25% det er noget stort for mig, og det skal helst gå mod 100 ... 

Et lille ord, som betyder så meget!

Tak tak og atter tak! Det ord er så lille, men det har nok den største betydning.

Det er så vigtigt at sige tak, det er noget at det mest vigtigeste man kan sige til andre. Det er tak! Tak fordi de bruger deres tid på dig, tak fordi de vil hjælpe, tak tak tak.

Men hvor tit husker vi egentlig at sige tak til folk, sige tak for alt det de egentlig gør for en. Jeg må indrømme, det er virkelig tit glemmer at sige tak til folk omkring mig.

At ligge fokus på at sige tak til folk, er utrolig vigtigt. For ville man ikke selv blive rigtig glad, hvis folk sagde tak til en selv. Det ville man, så hvorfor ikke også være et godt forebillede og allerede nu huske sig selv på, at takke de folk som man holder af, gør noget for en eller bare er hjælpsomme? 

Lige dette indlæg vil jeg rigtig gerne takke to af mine rigtig gode venner, de bakker mig altid op, de er der altid for mig, lige meget hvad selv, hvis jeg ikke altid ønsker deres hjælpe, så er de der alligevel. Mine to bedste venner. De er med til at hjælpe mig igennem rigtig mange ting hver dag.

Derudover fortjener mine forældre mere tak end nogen andre, for de lære mig ting, er der for mig, støtter mig 100%, hjælper mig med alt, hvis de ikke var der, ville jeg heller ikke være her. Så det største tak til dem, for at støtte mig igennem noget at det sværeste i mit liv!

I'm fighting hard ... but who am I?

Det er gået op for mig, at jeg faktisk ikke længere kan genkende mig selv. Det sidste halve år har jeg forandret mig så meget, at jeg ikke føler, jeg ved, hvem jeg er. Jeg ved ikke hvor jeg står, alting er begyndt at gå i stykker, falde fra hinanden, alt det jeg troede, jeg havde - er truet. 

Hvad er det lige der er sket, hvor blev jeg af. Alt det jeg troede, jeg havde som nu langsomt forsvinder, hvad har jeg dog gjort? 

Jeg kan bare ikke klare det mere. ... det er som om noget hele tiden forsvinder. 

"Played it hard and fast, cause I had everything

But easy come and easy go

And it would end

An empty shell

I used to be

Shadow of my life

Was hanging over me

Won't even stand the devil's dance

To win my soul"

Når en grænse bliver 'overtrådt'

Nu er det lidt over en uge siden min eks kæreste og jeg slog op, jeg er efterhånden helt cool med det, og det genere mig faktisk overhovedet ikke mig. Det eneste der lige kan få det til at poppe lidt op igen, er når vi er fx er i skolen eller til noget, hvor vi begge er med. Det kan godt gøre en lidt irriteret, ked af det, men det siger flere af mine venner og familie er helt normalt.

Men så efter er der en del drenge, som er begyndt at få noget interesse. Det er altså ikke fordi det genere mig overhovedet, men en af min bedste vens venner, er begyndt at komme over i vores klasse, snakke med mig, vil have et kram, noget han normalt aldrig nogen sinde har gjort før. Og her forleden begyndte han så at sige, jeg altid kunne ringe eller skrive til ham, hvis jeg havde brug for en at snakke med, så vi byttede numre. Det er også helt fint, men nu kommer det lidt halv mærkelige! 

Han spørger først eller nærmere efter et par smser, om min eks og jeg nogle sinde nåede at gøre >>det<<, altså det kommer overhovedet ikke ham ved, så det sprang jeg bare let over. Næste gang vi så skrev, snakkede vi om gyserfilm. Jeg elsker gyserfilm, for de påvirker mig ikke, men til gengæld er der heller ikke så mange, der magter at se dem med mig, fordi de synes det er kedeligt, jeg ikke rigtig reagere på det, ved at blive bange.

Men så her i går, kommer han med det mest mærkelige samtale EVER! Han ligger ud med at spørge, hvornår jeg havde tænkt mig, at skulle have sex for første gang. Igen det er jo sådan set ikke noget, der kommer ham ved, men dernæst køre han videre i at kærlighed og sex er to vidt forskellige ting. Til sidst slutter han af med at sige, at hvis jeg nu lærte ham bedre at kende, kunne det da være vi skulle gøre det, men det var kun et måske. (ELLER HVAD MED ET NEJ?!?!?!?!)

Ej jeg følte virkelig min grænse blev overtrådt der, det var som om han udelukkende var ude efter sex. Virkelig det føltes lidt mærkeligt, så jeg måtte selvfølgelig lige blande mine to bedste venner 'M' & 'J' ind i det, for det var lidt mystisk.

Normalt kan jeg sagtens joke om sex med 'J' - men han er virkelig også den eneste, jeg kan gøre sådan noget med. Fordi vi begge ved at det er for sjov, og det er også rart man kan tale frit om det med bare én. 

FUCK MIT LIV!!

Omg det var da bare utroligt, min lorte telefon til en IPhone synes det er sjovt at gå i stykker, så den ikke længere kan lade op, når der er PRÆCIST et år tilbage, som skal betales ud. Fucking lorte .... !! Det var da bare utroligt, og der er bare intet jeg kan gøre. -.-'

Det er sådan noget man virkelig kan flippe totalt ud over, jeg kan jo ikke leve uden den, den er alt, hvad jeg skal bruge for at klare mig igennem hverdagen; kalender, musik, spil, social kontakt, alm. Kontakt, opskrifter, alle mine kontakter, adresser m.m.

Åh kære iPhone gud, du må ikke dræbe den nu. :'( *snøft*

Dans er min lykkepille ...

Jeg har snakket en del med min psykolog, og vi har faktisk fundet ud af at dans er min lykkepille. Det er kilden til mit humør, min energi og positivitet. Når jeg danser bevæger jeg mig ud på gulvet i takt til musikken, der banker løs, imens jeg langsomt kan begynde at mærke sveden løbe ned ad min mave.

Så sætter hosterne i gang og jeg giver den fuld gas på min egen scene. Den scene hvor det er mig som er stjernen, ingen er bedre end mig, og den enste jeg ønsker at være bedre end er mig selv. Jeg elsker at danse, fordi jeg kan være mig selv, være glad, være original! Jeg ved at dans betyder alt for mig, når mit humør altid bliver godt, så snart jeg laver et move. 

To watch me dance is to hear my heart speak.

The good life

Her i går var jeg blevet inviteret til fest hos min bedste ven 'J'. På det sidste efter mig og min eks slog op, har min bedste ven 'J' og jeg kunne være sammen, hvilket var været så fedt. Vi har jo egentlig kun skrevet og snakket sammen de sidste 6 måneder. Men selvom jeg ikke har set ham sådan, så har han hele tiden været der for mig, hvilket er super dejligt!

Men vi var så inviteret til fest hos ham i går, når man er depressiv er alkohol ikke så godt, da man kan blive mere depressiv. Og så det at jeg har haft kyssesyge, gør også at jeg heller ikke rigtig kan tåle at drikke.

Så efter vi havde været der noget tid og 'J' forsøgte at drikke mig under bordet (sødt ... eller xD), så fik jeg det rigtig rigtig skidt. Så jeg måtte ligesom holde en pause fra at drikke. Så jeg spiste bare det der chokolade, han havde givet mig (intern joke). 

Da klokken var omkring 12 smuttede de fleste, så det kun var min to bedste venner 'M', 'J' og mig der var tilbage. Det var smadder hyggeligt, vi så en film imens vi legede Sandhed eller konsekvens (for det meste tog vi alle bare sandhed) ... men det er jo også fair nok! Vi morede os og fik en masse ting ud, de fleste af tingene vidste vi bare i forvejen, eftersom vi jo er bedste venner, så vi har det med at fortælle hinanden alt stort set. Heh. 

'M' og jeg gik så fra 'J' omkring kl. 2.20, på vejen hjem snakkede vi en masse, hvilket var så rart, det er næsten 5 måneder siden vi sidst har haft sådan en hyggelig natte tur, hvor vi bare snakkede. Da vi nåede over til ham, sad vi uden foran huset og snakket til jeg blev hentet omkring kl. 3 - vi fik virkelig snakket igennem om de sidste par måneders bedrifter og dramer, der har været.

Lige for tiden har jeg haft det godt, det var rart at komme ud af huset, møde nogle jeg har aldrig mødt før og opleve noget andet. Også selvom jeg blev virkelig hurtig fuld. :P 

Single ... jeg forstår det ikke.

Det føles som i går at vi var til fest og lå og kiggede på stjerner. Den flotte mørkeblå himmel, med de hvid/gule stjerner. Du spurgte mig, hvad jeg kiggede på og jeg svarede 'himlen'. Den var så smuk og flot den aften. Men det var ikke det eneste jeg så, jeg så også ind i dine øjne, og der slog det mig. Du skulle være min, jeg følte mig tryg hos dig, og du passede hele tiden på mig. 

Alle de gode minder vi har haft, husker jeg tilbage på. Det gør faktisk rigtig ondt, men vi havde det godt sammen.

Nu er vi ikke sammen mere, men det betyder ikke, jeg vil glemme dig. Men jeg føler mig så afvist, så meget ikke god nok, det er som om det hele er min skyld. Også selvom du forsøgte at overbevise mig om det. Du og alle andre har ikke set min smerte, nej for jeg har skubbet den væk. Ladet som om at vi to forlod hinanden, uden det gjorde betydning for mig. 

Men det gjorde det, virkelig meget og hver dag når jeg ser dig i skolen. Mindes jeg os to sammen, og det gør så ondt, når jeg høre dig drille og grine. Det varmer mit hjerte, men samtidig bliver jeg rasende. 

Hvor står jeg nu, hvad gør jeg nu, hvem er jeg nu ... det gør ondt, og selvom jeg ikke vil glemme dig og miste dig helt. Så ønsker jeg alligevel, at det sker. For jeg kan ikke bære smerten, det kan jeg ikke og jeg vil heller ikke. 

Når alting er sort

Lige for tiden vil der ikke rigtig komme særlig mange indlæg, jeg har det forfærdeligt, og har ikke rigtig lyst til noget som helst. Ikke engang et indlæg herinde kan fange min interesse, så jeg må desværre sige, jeg mindlertidig, de næste bare ikke rigtig skriver. Bare indtil de skriftlige prøver er overstået, for imens bliver det alt for stressende for mig.

Når nogen bliver for meget!

Ufrivillige kram, irriterende opkald og bare lort på lort på lort. Sådan er en jeg kender. Det er virkelig ved at være stressende, og jeg kan bare slet ikke tage det mere. Af og til ville jeg ønske jeg bare kunne ... ARGH! Det er begyndt at pisse mig virkelig meget af, det er sådan nogle typer man bare helt og aldeles vil undgå i livet, men det er bare ikke så let.

Det er sødt af folk som også føler sig irriteret af ham, at de rigtig gerne vil hjælpe mig. Hvis det forsætter, så vil jeg bestemt tage i mod deres hjælp. For jeg kan ikke selv klare at skulle tage en snak med ham, for der skal bare så lidt til, før jeg ryger ud af kurs og bliver hårdt ramt inden i.

Jeg er et af de godtroende mennesker, og har det virkelig skidt med at udelukke folk, eller blive sure på dem. For jeg får altid virkelig dårlig samvittighed efter, fordi jeg føler jeg overreagere. Og mht. til at udelukke folk, så har jeg hele mit liv været udsat for mobning, så jeg tager det personligt selv hvis det ikke engang er mig der er udelukket eller udelukker nogle - så rammer det stadigvæk hårdt, og jeg får det dårligt, særligt hvis jeg ikke gør noget, selvom man ikke altid kan hjælpe.

Det er det samme med, jeg er også en person - som folk altid kan komme til, hvis de har brug for at snakke. Jeg vil mægtig gerne lytte, og i det fleste tilfælde har jeg også et godt råd til dem. Men for tiden kan jeg slet ikke tåle folk snakker om problemer med mig, ved mindre det er mine egne. Hvis folk forsøger at læsse noget af på mig eller andet, så får jeg det bare rigtig rigtig dårligt. Knude i maven, dårlig samvittighed, hovedpine og det forsætter. Til sidst ligger jeg inde med dobbelt så mange ting.

Første skriftlige eksamen - AW!

Okay normalt har jeg ingen problemer med skriftlige prøver, det er som regel kun de mundtlige der er et problem. Her plejer eksamens/prøve angsten at komme frem i mig. Men for første gang nogen sinde, kom angsten også til denne første prøve/eksamen i FS10 dansk.

For det første har jeg sovet rigtig rigtig dårligt i nat. Det gik egentlig fint nok med at falde i søvn, jeg havde lagt mig til at sms'e med min kæreste, og wupti så gik jeg omkuld, det plejer ellers at være et problem. Men til gengæld vågnede jeg hver 20-30 minut hele natten igennem, flere gange pga. mareridt, andre gange pga. min prøve angst, sådan en rigtig ond cirkel.

Da jeg endelig stod op og blev færdig, gik jeg bare og ventede i 1,5 time på, jeg skulle køre. Det var virkelig irriterende, for når man går og venter, får man det ofte endnu dårligere. Da jeg så kom over på skolen gik det fint nok til start, jeg var der 30 minutter før, som vi havde fået at vide vi skulle. Men pludselig tog fanden ved mig, og jeg fik det rigtig dårligt. Kvalme og hele molevitten.

Jeg gik så over for at aftale en tid med vores skolesekrertær, hun har nemlig noget uddannelse inden for prøve forbi/angst, hvor hun kan få en til at glemme det. Jeg fik så lige 2 minutters tapping af hende, samt fik vi aftalt en ny tid til mig inden de mundtlige prøver.

Bag efter havde jeg det stadigvæk skidt, jeg græd og kunne ikke rigtig finde rundt. Min mascare løb (dårlig dag at tage mascare på, når man ved man sikkert kommer til at tude ...) - jeg kom så ned og snakkede med min rektor, vi har nogle særlige aftaler i forvejen pga. alle mine problemer. Vi fik snakket lidt, og det hjalp rigtig meget, jeg fik også et kram af min kæreste, der selv skulle op i samme prøve, bare i et andet lokale. Så vendte jeg tilbage til mit lokale, jeg havde glemt vand, så lærerne sørgede for, jeg fik et glas, så jeg ikke blev mere dårlig.

Det hele gik nogen lunde, det er lidt svært at vurdere. For som en af mine veninder siger: 'Hvis man siger det gik godt, så gik det faktisk rigtig dårligt. Siger man det gik dårligt, jamen så gik det også dårligt.' - Ret så irriterende, så jeg lader være med at udtale mig om det, før jeg får min karakter.

Men som min rektor sagde til mig i dag, 'Husk på, du gik op til 10. klasses eksamen med en fyldt kop, du viser altså i denne prøve, hvad du kan under press, fordi du i forvejen har det dårligt. Så hvis du nu går op og får 4 - jamen så husk på, at du sikkert ville have fået til 7 eller måske mere, hvis du ikke havde være syg.'

Held & lyke til jer andre med jeres eksamnier - hvis i har nogle. Og jeg er nervøs for de sidste af mine.

Intet - men alligevel så meget at fortælle.

Jeg har en masse at fortælle, men jeg ved ikke lige hvad. 

En invitation

Jeg er blevet inviteret hjem til en af mine bedste venner, til noget film aften og gaming. Det lyder fucking hyggeligt, umiddelbart ville det kun blive ham og mig. Han gør virkelig meget for at opmuntre mig, det er virkelig sødt af ham, og jeg er så evig taknemlig. Det er rigtig rart og jeg bliver glad. Men når det så er sagt, så skal jeg jo altid spørge mine forældre først ... jeg frygter at de endnu en gang vil sige nej. Med samme begundelse eller næsten samme begrundelse som sidst.

Han er blandt de personer, som faktisk nærmest gør alt for mit humør og mig. Tror aldrig jeg har haft sådan en god ven, og derfor ville det være fedt at vi rent faktisk kunne ses uden, vi altid skal have tyve andre mand med. Mhm!

"Når tiden går baglæns!"

"Lad viserne gå baglæns ..." Lad mig ændre det hele! Lad tiden gå baglæns og giv mig det våben, som gør jeg kan ændre det hele. Lader jeg tiden gå baglæns, vil jeg opleve det hele tiden. Jeg lader tiden gå baglæns, så jeg får det som før.


Lad tiden gå baglæns og jeg vil tabe igen.

30.04.2012

Åh hvor er jeg dog bare træt af alting for tiden, hele verden går i mod mig og jeg har intet overskud til noget som helst. Jeg er begyndt bare at ligge mig i min seng, ikke engang en film kan fange min interesse så meget mere. Film er ellers noget af det, jeg bare altid har brugt utrolig meget tid på.

Men i dag har også være en lorte dag, en dag med massere af lort og irritation. Trist humør og følelsen af at være alene. Jeg har ikke været alene tvært i mod, jeg har faktisk være på skolen hele formiddagen. Men det der med at være social og opbygge en facade - det er sgu bare ikke lige mig. Når folk spørger hvad der er galt, så bryder jeg sammen - hvorfor? Fordi jeg slet ikke ved, hvad jeg skal svare dem. For jeg ved egentlig slet ikke, hvad jeg græder over, jeg græder bare.

Det er hårdt for min familie, mine venner, generelt alle som står mig nært. De vil så gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan de kan hjælpe, hvilket bare gør mig endnu mere ked af det. For jeg vil rigtig gerne have deres hjælp men, så nemt er det bare ikke.

Jeg har stadigvæk ikke gjort andet end at finde mit oplæg til min synopse, en kortfilm. Jeg kan simpelthen ikke komme igang, jeg føler ikke det overskud til at sidde og lave skole arbejde. Men jeg kan for det meste også kun koncentrer mig i 20 minutter max. en halv time. Det begrænser det hele en del.

Tankerne suser rundt i mit hovedet, dette bliver nok det sidste indlæg i dag. Jeg er træt. Utrolig træt, og mest af alt, jeg har bare lyst til at blive holdt om - af hvem? Ja en person der betyder alt for mig.

Livet er fucking ik' en dans på roser

Livet er hverken en dans på roser, lutter lagkage eller andet pis. Det er fucking livet, det er et spil, døden er målet og selvmord er snyd. Jeg er så træt at folk der kontakt siger 'hver glad', 'der er en ny dag i morgen', 'hør noget glad musik' - så forstå det dog, sådan er det bare ikke. Det hjælper ikke at i ser forbi alt det negative, og kun fokusere på positive ting, for alting er ikke positivt tvært i mod.

Jeg græder, i kan ikke gøre noget, det forsætter bare. Men jeg ved ikke hvorfor. Det gør så ondt, hele min krop gør ondt. Hvorfor kan det ikke bare forsvinde?

Mine tårer triller hele tiden, der er ikke noget som kan få mig til at holde op med at græde. Jeg får et kram,  men ikke engang det, kan gøre det, ikke engang den tryghed jeg normalt føler hos jer, er der. Den er væk, helt væk. Jeg er bare ked af det. Det her har jeg aldrig bedt om, hvorfor hader han mig? Hvorfor kan jeg ikke bare være glad? Jeg føler mig som en belastning for alle, hvorfor kan jeg ikke bare være glad? 

Depression - At være depressiv

Der er rigtig mange mennesker i denne verden, som ikke ved hvad det vil sige at være depressiv. Jeg lider umiddelbart selv af en depression, og har det rigtig svært. Men da mange folk ikke rigtig forstår ens tankegang, liv og alt hvad man gør, selv når man er ked af det. Håber jeg at, jeg i dette indlæg vil kunne give jer en lidt bedre forståelse af, hvad en depression egentlig vil sige. 

Først er fremmest, når man er depressiv, betyder det at man har en depression. Depression er en folkesygdom, og mellem 2% og 4% af danmarks befolkning, har en depression lige nu. Det svarer til et sted mellem 100.000 og 200.000 danskere.

Depression berører alle mennesker der er omkring den depressive og hvorfor, fordi personen ikke er sig selv i denne periode. En depression kan vare alt fra få måneder til år. 

Sygdommen depression er en alvorlig sygdom. Hvis du har en depression, så har du ikke længere kontrol over dit humør og følelser. Du er altså deprimeret over næsten alt i dit liv, næsten hele tiden, næsten hver dag i flere uger eller måske måneder. Den nedtrykte sindstilstand fortsætter dag efter dag og rammer alle områder i dit krop; følelser, tanker, adfærd og kroppens forskellige funktioner.

I de sværeste tilfælde kan en depression være livstruende, fordi man risikerer at gå helt i stå og miste appetit og ikke føle tørst. Man kan også have det så elendigt, at man overvejer selvmord eller at man skær i sig selv. Ofte kommer selvskaden eller spiseforstyrelser i følgeskab med depressionen, fordi det påvirker så meget i ens hoved og man mangler nogle stoffer i hjernen, der gør man føler glæde.

En depression kan komme uden varsel på nogen måde, men 9 ud af 10 tilfælde, ligger der noget til grund for det længere inde. Men det er ikke noget man lige kan gennemskue. En depression går ikke bare over af sig selv, det skal behandles, da det er en sygdom. En depression behandles ofte med psykoterapi og medicin. 

Når man har en depression, kan man ofte mærke det på personen ved, de ændre sig, følgende ændringer kan se: 

• Mindre livlighed
• Øget eftertænksomhed
• Indadvendthed
• Pludselig mangel på initiativ
• Klager over søvnproblemer
• Mere eller mindre udtalte tegn på manglende glæde ved de daglige gøremål
• Øget træthed og manglende energi
• Tendens til hele tiden at tænke, "Hvad kan det nytte alt sammen"
• Angst (den hyppigste årsag til angst er depression)
• Forringet selvværd og selvtillid

Det kræver tålmodighed, forståelse og viden at være pårørende eller nær ven til en person med depression. En depressiv person, kan være på to måder mht. social kontakt til sine venner:

1. Hvis din ven begynder at sige nej til at være sammen med dig, tænker du måske, at han eller hun er sur på dig. Personen har ikke lyst til at være sammen og trækker sig tilbage i sin egen sikrer hule. 

2. Du kan dog også opleve det modsatte: Nemlig, at den deprimerede udviser afhængighed af dig og ringer i tide og utide og fortæller, hvor mørk tilværelsen ser ud.

Når din ven er præget af træthed, øget irritabilitet og manglende interesse for omverdenen, er det ikke mærkeligt, hvis du oplever, at jeres venskab kommer på en hård prøve.

I kan læse meget mere om depression på: www.depnet.dk

Der vil senere hen komme et indlæg, hvor jeg vil forklare lidt mere om mine tanker, min liv og hverdag, når jeg har det skidt. For at give en bedre forståelse.

Kilde: www.depnet.dk (Nogle ting er direkte kopieret)

Movies all the night

Her i går tog jeg i centeret, jeg valgte at købe 6 nye film fordi der var tilbud; 'Tag 3 betal for 2'! Så jeg fandt 3 DVD-film og 3 Blu-ray. Det var fedt, for det var alle nogle film, jeg virkelig godt kunne tænke mig, så det passede perfekt, selvom jeg nu blev 540 kr. fattigere. Men sådan er det jo nogle gange, til gengæld har jeg nærmest ingen penge brugt den sidste måned, så det går vel nok et eller andet sted.

Alle filmene er gode på hver deres måde, og jeg kan bestemt anbefale at se dem. Jeg brugte hele lørdag aften og nat på at se dem alle sammen. Af dem alle sammen er mine to favoritter helt klart 'In time' & 'StreetDance 3D' - der er bare et eller andet over dem, som vækker min interesse aller mest. 

Facebook - jeg bruger for meget tid derinde!

Vi kender vel alle sammen facebook, og faktisk har de fleste også facebook. Men ved i hvad. Jeg bruger ALT for meget tid der inde, og hvad er det egentlige lige jeg tjekker, jo statusopdateringer. Og hvorfor fanden er det nødvendigt at tjekke det 50 gange i løbet af dagen. Jeg har fucking ingen idé om det, det er bare noget jeg gør! Men det skal være slut nu. 

Ikke mere facebook til mig i det næste lange stykke tid, jeg bruger simpelthen for meget tid der inde. Jeg kan godt se at hele mit netværk og årgang har facebook, og mange informationer kommer ud derinde. Det er også dejligt nemt at anskaffe sig en masse billeder, men men men ... i sidste ende er det bare en dårlig undskyld for at slippe for at lave huslige pligter, lektier eller ringe op til en sød ven. 

Hvis vi nu ikke havde facebook, var der nok flere af mine venner, der brugte deres mobiltelefon og ringede til en, for at høre hvordan det går. Men nu, ja der skriver man det på væggen eller i chatten, og så svare den anden, når personen ser det. 

Selvom mange siger 'jamen du kan bare lade være med at gå der ind' - det er slet ikke så let, som at sige det. Specielt ikke for en, som har det svært og er meget syg, facebook giver mig muligheden for at følge med, men er det 'det hele værd? 

Min konklusion er: 'Jeg bruger for meget tid på facebook, og det skal ændres inden jeg bliver afhængig af siden!' - Slut.

~ Der hvor mange spilder sine kostbare minutter ~ 

30 ting der gør mig glad

1. At lytte til musik.
2. At gå lange ture med min hund i det gode vejr, ofte med musik i ørerne.
3. Når ens forældre bliver utrolig stolte af det kreative man laver, uanset hvor dårligt det er.
4. At få et stort knus af sin far eller mor, så man bare kan putte sig helt ind til dem.
5. Familien er samlet, når man har fødselsdag og ved særlige lejligheder, som fx juleaften.
6. At falde i søvn ved siden af den man elsker / at vågne op ved siden af den man elsker. 
7. Risengrød med kanel, sukker og en smørklat, når det er jul og man skal julehygge.
8. At ligge en hel søndag eftermiddag i regnvejr og se div. serier samt film, evt med sin familie.
9. At foretage sig noget sammen med sine venner, hvor man fjoller og kan få gode minder for livet.
10. At opleve ting i ferierne, hvor man rejser udlands. 
11. At ens bedste ven og/eller kæreste, kan se når man er trist og bare giver en masse kram, uden der bliver stillet spørgsmål til, hvad der er i vejen eller sket.
12. At når man har været på ferie, at så ligger massere af sms'er og væg opslag på evt FB, hvor folk skriver de savner en.
13. Når folk er bekymret fordi man ikke er i skole, og/eller de kontakter en for at høre, hvordan det går med en imens man er syg.
14. At blive lettet efter en opgave er færdig /afleveret.
15. At blive positivt overrasket.
16. At mine venner kan få mig til at knække sammen af grin, så jeg har mavekramper (de gode) flere timer bag efter.
17. Når folk tager billeder af en, og kommer med dem på et USB, så man kan genopleve det man lavede sammen.
18. At være sammen med den man elsker.
19. Tilbringe kvalitets tid med sin familie.
20.  Blive rost for noget jeg er god til.
21. Daglige sov godt opkald smser med bedste venner og kæreste.
22. At få andre til at smile
23. På en vinterdag være sneet inde med familien hjemme. Så man kan hygge med varmt kakao m. flødeskum, æbleskiver, tæpper/dyner pg en god film.
24. Sove til man vågner, eller blive vækket på en hyggelig/rar/dejlig måde.
25. At få massere af kram og kys af kæresten eller ens familie.
26. Når vejret er godt uden for, så man kan være ude.
27. Når man får en fridag fra skolen
28. At læse bøger, hvor jeg bliver så optaget af dem, så jeg helt glemmer mine tanker og bekymringer.
29. At få at vide, at man er elsket.!
30. Når ens mor laver ens livret fordi man er ked af det.

Smerter i sjælen

Tårer der løber ned ad kinderne, tanker der strømmer rundt i hovedet, spørgsmål man føler ingen kan besvare, mangel på lyst til alt, hvad livet kan tilbyde, følelsen af at man er en belastning for alt og alle. Det er min skyld alt sammen. Lige nu; et ønske om at alt smerten bare ville forsvinde!

"Øjne kan græde,

munde kan le,

men tårer i hjertet,

kan ingen se. 

En lille tåre som ingen ser,

flyver som regel når andre ler,

men selvom den falder,

stille til jord,

siger den mere end titusind ord.

Tit øjet må tindre,

og læberne le.

For at skjule det indre.

Som ingen må se."

~ Webbyen - Fredsduen

Random engelsk time ~ Random facts

Vi havde sådan en mega Random engelsk time i dag, vores lærer kom for det første 10 minutter for sent, og han er ellers typen, der aldrig kommer forsent. Men oven i det, så ligger han vores engelsk time ud med at fortælle om hans kærestes veninde og hans kæreste, der sad og snakkede. Det gjorde så at han hørte noget, han tydeligvist ikke ville have hørt, og så blander han så os ind i det ved at sige: 'Dette er et spørgsmål til pigerne, hvad vil i helst føde en lille og tyk unge, en en lang og tynd?' - Jaja det skulle vi alle svare på. Men drengene slap ikke så let, for efter vi havde svaret blev de også stillet et spørgsmål: 'Vil i helst have en lille og tyk penis, eller en stor og tynd?' 

Som i kan høre, startede vi vores engelsk time på den mest mærkeligeste måde. Vores samtale gik så over til, om der var nogle som vidste, hvilket århundrede 1500-tallet er? Og så spørger jeg lige hurtig jer kære bloggere, hvilket århundrede er 1500-taller? (Svar: Det 16. århundrede - en huske regel til jer der fatter hat.) Når man har fx det 1500-tallet, så skal man altid tage det hele tal og sige +1. Og hvis det er under 1000, fx 800-tallet, jamen så er man i det 9. århundrede og hvorfor? 

Fordi da vi havde år nul (0) - kan man ikke sige vi var i det nulte århundrede, nej så siger man i det første århundrede, derfor er det altid en over.

Så snakkede vi om forskellige på ligger og lægger, og ja hvad er forskellen så? Forskellen er at ligger er en passiv og lægger er en aktiv handling.

Til sidst snakkede vi om påstande, og hvordan man kan forklare det. Det er umiddelbart ikke noget jeg lige kan gengive forklaringen på, så den må i desværre have til gode til en anden gang.

Men vi har haft en underholdende engelsk, det er fedt, når man en gang i mellem kan lave noget andet end det kedelige grammatik og skole ting. Det pifter ligesom timen en hel del op. Det gjorde også at jeg i dag fik rakt hånden op og sagt lidt. Jeg tabte heller ikke koncentrationen på samme måde, fordi vi hele tiden skiftede til en ny emne, ny samtale, ny debat! 

Kræften rammer

Jeg har skrevet dette digt til en skole opgave - jeg fik 10 for det. Det er skrevet med tanken om min farfar, der døde af kræft for nogle år siden. R.I.P. 

Solen skinner

Fuglene synger

Livets følger

Og hjertes rytmer

Øjne åbnes

Munden lukkes

Sandheden findes

Og tiden slettes

Kræften rammer

 Himlen falder

Læger taler

 Og du betaler

Kroppen rammes

Blodet tappes

Lyset tændes

Og sjælen brændes

Tiden går

Familiens sår

Hjertet slår

Og dagen genopstår

Øjne lukkes

Tiden stoppes

Rummet fyldes

Og håbet snydes

Livet slutter

Tårerne triller

Vi sørger

Og du sover

Faste læsere; du på min, jeg på din?

Haha ja som om, prøv og hør her kære venner. Det er helt fint i gerne vil være faste læsere på min blog, men det betyder altså ikke at det er nødvendigt at skrive direkte, til mig at jeg også skal blive på jeres. For det er ikke tilfældet. Jeg bliver fast læser på de blogs som JEG finder interessante, ikke fordi du eller nogen andre er blevet fast læser på min. Jeg regner med at de personer som bliver faste læsere på min blog, er personer som synes jeg har noget interessant at fortælle. Altså personer der finder mit liv, problemer, holdninger m.m. interessante.
(Det eneste tidspunkt det er okay at pointere, det jeg skriver i overskriften. Er hvis jeg tideligere har været fast læser på jeres, og i på min, at i måske har fået ny blog eller lig. så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne tjekke den og blive fast læser på den nye. :)

Og nu hvor vi er ved emnet? Jeg bryder mig ikke om billeder og slet ikke blogs som udelukkende består af dem! Det er min mening og sådan er det. Jeg smider af og til billeder ind på min blog, hvis jeg synes det passer, men alt i alt så forvent ikke tonsvis af billeder - for det er jeg bare ikke typen, som gør!

Jeg elsker at skrive om mit liv, mine følelser, tanker, problemer, holdninger - alt hvad der falder mig ind. Mode er ikke det som interessere mig, så det vil i ikke finde her. Jeg kan lide lange tekster, som er beskrivende og unikke at læse, derfor skriver jeg også selv indlæg bestående af tekster. 

~ Tak for opmærksomheden, og jeg håber at I i fremtiden dropper jeres beskeder til mig om, jeg skal blive faste læsere på jeres blog også, fordi i er på min. Og at det er kedeligt, jeg aldrig bruger billeder. Lev med det, eller find en anden blog at kigge på og/eller følge.

TAK! :)

I learn the hardest way to burn!

Tankerne flyver rundt i mit hoved, jeg er forfærdelig ked af det. Hvorfor er det der findes smerter, som ikke er muligt at kurerer? Hvad gør et menneske på denne jord fortjener at leve med det? Have den evige søgen efter et svar, de aldrig vil få?

Det føles som om sjælen brænder op indvendigt, skriger og forsøger at skære sig igennem mørket, de utallige lag af smertefulde tanker og pinefulde drømme. Bare for at blive banket tilbage med livets fulde kræft uden en mulighed for en forklaring.

'Tømmer hovedet fuldstændig', jeg ved godt det ikke kan lade sig gøre. Ligger mig ned i min seng, vender og drejer mig, til jeg ligger godt ... men aldrig godt nok. Tilslutter mine earphones og sætter den selvvanelige sang på (Evanescence - My immortal), skriver godnat til de nærmeste.

Lukker øjnene. Hvad er der i vejen med mig? Lader mig falde hen i musikken og dens flow ... "I'm so tired ... This pain is just the real." Min krop er helt afslappet, jeg ligger mobil og earphones fra mig. Forsøger at bevare det rolige sind. Jeg falder i søvn langt om længe, helt stille, rolig, afslappet ... men stadigvæk fuld af spørgsmål, tanker og parat til kampen mod de ondskabsfulde mareridt.

Casino by Night - Men?

En af mine bedste venner har inviteret mig med til Casino by Night, og jeg har nu forsøgt at overtale mine forældre. Men de synes det er en virkelig dårlig idé og hvorfor?

Jo jeg har en kæreste og jeg elsker ham! Men mine forældre er rigtig bange for at, jeg bliver uvenner med ham, hvis jeg tager med min bedste ven til fest. De er bange for at jeg vil gøre noget, jeg måske fortryder eller ligende så jeg bliver uvenner med kæresten. Men helt ærgerligt, hvad skulle der ske? Jeg er ikke lige frem typen, der dummer mig, hvis jeg drikker for meget.

Der har været en enkelt gang eller to i mit liv, hvor jeg har dummet mig. Men det var ikke noget alvorligt og det ødelagde intet, for der var ikke andre end en af mine venner, som kunne huske det - man han havde også fanget det i en video han optog den aften. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Nu skal jeg være sammen med min kæreste fra fredag til lørdag, og festen foregå i weekenden - men man skal bestille / købe billetter, for der ikke kommer alle mulige rendende og der høre så fri bar med.

Men mine forældre har talt, et eller andet sted har de jo ret. Men samtidig irriterer det mig også, hvorfor kan jeg ikke foretage mig noget med min bedste ven. Det er første gang vi vil gå til fest sådan sammen, og igen hvad skulle der ske?!

Livet er ikke altid retfærdigt, jeg ville nemlig fucking gerne have været med. Måske de ombestemmer sig igen, hvis jeg er rigtig sød og gør en masse for dem, fredag er godt nok sidste dag man kan købe billetter. Så jeg har da stadigvæk 16 timer til at få dem overtalt. 

~ Challenge accept! Jeg vil gøre alt for at komme med. 

En ukoncentreret dag

Endnu en dag i mit liv er gået, selvom den ikke har været voldsom slem, kan jeg stadigvæk godt mærke at jeg er ramt af det dårlige humør. Jeg har virkelig ingen koncentration til at lave mine ting i skolen, og det lader til at irriterer mine lærer alt for meget. På en tysktime der vare 60 minutter, kunne jeg holde fokus i ca. 30 minutter, matematik på 60 minutter holdte jeg fokus de 20, og da vi endelig nåede dansktimerne, ja så var koncentrationen totalt opbrugt, så jeg gik hjem og sov i stedet.

Det irriterer mig rigtig meget et eller andet sted, for det er ikke fedt at have det som om. Så mange tanker i mit hovedet, og det bliver ikke bedre, når folk spørger mig 'hvorfor jeg ikke bare kan være glad?' Men det kan jeg ikke, det er bare ikke nemt at være positiv, nogle dage/timer går bedre end andre. Men så snart folk forventer og virker irriteret over mit humør, får jeg det bare dårligere - for et eller andet sted. Så må jeg være en belastning for dem; mig med mit konstant dårlige humør, tristhed og negative tanker om næsten alt.

Mht. min dansk synopse har jeg ikke lavet andet end at finde kortfilmen, for jeg orker ikke andet. Her på søndag skal jeg ud til min fætter og hans kone. De er begge mega dygtige til alt det her, så måske de kan sætte sig ned og lige skubbe lidt til mig, så jeg får nogle idéer til på lystavlen om, hvordan jeg skal tackle det her. 

Lang dag men alligevel ikke, nu tror jeg bare at jeg vil se dyner og forsøge at koble af. Selvom jeg nok kan se frem til mange timers eftertænksomhed og frustration over denne nye dag i morgen (torsdagens) bederifter.

Ingen kære mor

Nogle af jer der kender programmet 'Ingen kære mor - alene i Himalaya' - det kører på TV2 hver tirsdag aften kl. 20. Det handler om 5 piger, som bliver sendt af sted til Himalaya, hvor de skal lærer at klare sig selv, men de har selvfølgelig en Coach med, som kan råde og vejlede dem, samt et helt kamera hold med tilhørende læger og erfarende mennesker.

Disse piger er blevet sendt af sted af deres forældre, fordi forældrerne mener at pigerne skal lære, hvad det vil sige at skulle klare alting selv, og stå på egne ben.

Jeg er virkelig vild med denne serie! Den kørte også i efteråret, hvor 7 andre piger var blevet sendt til Borneos jungle. Personligt synes jeg man lærer rigtig meget af den, selvom jeg også må sige at nogle af disse piger virkelig er alt for tøsede. Jeg kan i mit hovedet på ingen måde forstå, hvordan man kan 'styre' sin familie sådan. For hvis jeg nogen sinde snakker sådan til mine forældre, forventer det som de forventer, så vil jeg få mig en slem overraskelse.

Men et eller andet sted, kunne jeg trolig godt tænke mig at blive sendt af sted sådan. Ikke nødvendigvis med et kamera hold, det er jeg så pænt ligeglad med. Men at kommen af sted på sådan en overlevelses tur, hvor man lære en masse om selvtillid, drømme, at klare sig selv, generelt hele livet - ville være helt igennem fantastisk.

Desværre er jeg bare ikke gammel nok, til at få lov til at medvirke. Mine forældre har nemlig åbenbart undersøgt det, fordi jeg har snakket en del om det.

Dog vil jeg anbefale jer at se programmet, det er virkelig godt!

Tak fordi du svarer!

Hvor kan det virkelig såre mig, når folk vælger at ignorer en. Det er da fuldkommen uacceptabelt, man kunne i det mindste vælge at sige 'jeg har ikke tid', 'du kan finde svaret på ...' eller lig. stedet for helt at lade være med at svare på det, man bliver spurgt om. Altså jeg bliver virkelig bare sur og irriteret, igen det sårer mig. Jeg er altid venlig ikke at ignorer folk, sådan er min natur. Måske kan folk af og til være irriterende, men i det mindste svare jeg dem, jeg vælger ikke at overhøre det de siger og lade som ingen ting. 

Nu har jeg bare oplevet det så mange gange, og hvis man pointerer det for personerne, så bliver de sure. Helt ærgerligt, hvis der er nogle som burde være sure, er det da bestemt dem der bliver ignoreret!

Hvad gør man for at undgå det her, altså der må jo være en grund til folk ignorerer en. Men i stedet for at gøre det, kunne de så ikke bare komme med en bemærkning. Hm.

Mit værelse - helt opryddet!

Dette er så mit værelse pænt opryddet, hvilket er virkelig sjældent at det sker. Jeg er utrolig vild med byen London, hvilket min værelse også afspejler en hel del. Jeg er også rigtig glad for bøger, og i den røde reol over mit tv, er alle mine 258 DVD-film. 

Men sådan ser mit værelse altså ud, jeg går meget op i at det er personligt og viser hvem jeg er. Eftersom det jo er mit værelse, og jeg skal gerne føle mig tilpas.

24.04.2012

Her kommer så en lille status update på mit liv - for første gang, har jeg faktisk haft en rimelig okay dag. Det er ikke fordi jeg har være særlig ked af det, og det er bestemt godt. For det meste er jeg nemlig trist, desværre ved jeg ikke altid hvorfor, det er bare som om at det hele bryder ud i et helvede og det er virkelig ubehageligt!

Men nu er det heller ikke ligefrem fordi, jeg har været den mest heldige person tvært i mod. Jeg har nemlig en eller anden tildens for tiden at rave alt til mig. Så jeg bliver konstant syg. Det startede med at jeg i efteråret begyndte at være mega trist hele tiden. Det var rigtig svært for mange for forstå, og mit liv føltes af og til som et helvede. Jeg fik det værre og værre for hver dag der gik. I december blev jeg så syg (jubiii - fang sarkasmen) det var bestemt ikke sjovt, og det var første gang jeg var syg i dette skole år. Så det ødelagde bare totalt mit fraværsprocent, for jeg gik fra ingen sygedage til 14 dage.I februar skulle vi på skitur med skolen og allerede ugen før, havde jeg skrantet lidt. På skituren blev jeg så rigtig dårlig og da jeg kom hjem en uge efter, fik jeg så konstateret lungebetændelse. Det lå jeg så syg med i 14 dage, hvor efter jeg blev mega forkølet, så fik jeg utrolige mange smerter i nakken og ente så med at jeg fik konstateret kyssesyge (FML!) - og det ødelagde jo virkelig bare en del. For oven i alt det andet kørte det jo bare mere ned af bakke, og så slutter vi da lige af med at jeg disse dage har øjnbetændelse. Jeg føler mig virkelig hårdt ramt. Og jeg må da sige at, jeg heller ikke føler heldet er med mig for tiden. Så at denne dag har været okay, er klart en optur for mig.

Kan i huske jeg fortalte jer at, jeg skulle i biografen med min kæreste. Han måtte gå hjem fra skole, så vi måtte desværre aflyse - så ingen filmanmeldelse til jer i denne omgang. Det var ærgerligt, men sådan er det jo desværre nogle gange.

Men jeg har nu fået dagen til at gå alligevel, snakket Skype, skrevet og redigeret på bloggen, hørt massere af musik og slappet af. Og ved i hvad, det har været super dejligt.

Konfirmation - 2 år går hurtigt!

Tænk engang i dag er det faktisk to år siden, jeg blev konfirmeret. Det er alligevel ret vildt at tænke på, for jeg husker dagen som var den i går.

Der er sikkert lige så mange som skal konfirmeres i år, og jeg må ærligt sige. At jeg egentlig misunder dem lidt, det er luksus med sådan en dag, hvor alt handler om en selv. Jeg ville give alt for at opleve dagen igen, for det var virkelig en stor oplevelse, og jeg kan jo kun takke mine dejlige forældre for at give mig sådan en fantastisk dag!

Dette var også dagen, hvor jeg officielt trådte ind i Mac verdenen, jeg fik nemlig min første MacBook Pro '15 - som jeg virkelig har været glad for. Den er snart nærmest lidt op i batteriet, så den skal til reparation, og det er jo bare et bevis på at den virkelig er blevet brugt.

Kan også huske jeg fik dette helt fantastiske D&G ur af mine fætre og deres kærester - det er nok det bedste ur jeg nogen sinde har haft. Og det betyder rigtig meget for mig. Jeg har det på hver eneste dag, og det er mega underligt, når jeg opdager jeg ikke har det på. Så føler jeg mig nærmest 'nøgen'.

Denne dag bringer virkelig massere af fede minder frem, men der er også sket meget siden da. For da jeg blev konfirmeret, troede jeg på en helt del inden for biblen. Men nu to år efter, er jeg ikke den som tror på særlig meget, jeg er mere til de videnskabelige og big bang. Hvorfor? Tja jeg må et eller andet sted have set virkelig mange ting, og for mig giver det ikke længere nogen mening at tro på. For skal jeg ærlig så virker det altså ikke til at have foregået den gang.

(Ej jeg kan da afsløre at jeg stadigvæk tror på Jesus Krst. - eftersom der er mange beviser på at han har levet.) Men samtidig kan vi også starte en debat her. Men den slipper i altså for denne gang!

Dansk synopse - eksamen

Jeg går i 10. klasse, og når man går i 10. er eksamen meget anderledes fra 9. klasse af. I år har man  samarbejdet med læreren og lavet op til 14 fordybelses områder, hvor hver elev trækker fra. Det vil sige at der ca. er 2 emner af hver. Når man så har trukket et emne i mit tilfælde 'kortfilm' - så går man i gang med sin synopse, den arbejder man på i ca en måned, og så går man til eksamen med den.

Men som sagt så har jeg trukket kortfilm, hvilket jeg i bund og grund er rigtig glad for. Eftersom jeg siden 7. klasse har været oppe i dansk mundtlig, og det betyder at jeg har været heldig og trække kortfilm siden da. Så det er nu fjerde år at jeg går til eksamen i kortfilm, så jeg regner med en ret god karakter, selvom man selvfølglig aldrig skal sætte for høje forventninger.

Lige nu sidder vi og arbejder her i dansk, jeg har vist endelig fundet nogle kortfilm, som jeg vil vælge mellem. Måske kender i dem, men i hvert fald står det mellem: 

~ Hvor ligger Painful city?

~ Ska' vi være kærester? 

~ Valgaften

Alle sammen rigtig gode kortfilm, hvis i skulle få lyst til at se dem, kan de ses på enten youtube.com, men også på filmstriben.dk!

Jeg vil forøvrigt lige anbefale jer at se 'Hvor ligger Painful city?' den er sindssyg sjov, og varer ikke mere end de 12 minutter ~ jeg var færdig af grin første gang jeg så den. Den er simpelthen et eller andet sted, så komplet latterlig at man alligevel ikke kan lade være med at grine. Så hvis i trænger til et godt grin, er denne kortfilm i hvert fald værd at bruge nogle minutter på.