Tankerne flyver rundt i mit hoved, jeg er forfærdelig ked af det.
Hvorfor er det der findes smerter, som ikke er muligt at kurerer? Hvad gør et menneske på denne jord fortjener at leve med det? Have den evige søgen efter et svar, de aldrig vil få?
Det føles som om sjælen brænder op indvendigt, skriger og forsøger at skære sig igennem mørket, de utallige lag af smertefulde tanker og pinefulde drømme. Bare for at blive banket tilbage med livets fulde kræft uden en mulighed for en forklaring.
'Tømmer hovedet fuldstændig', jeg ved godt det ikke kan lade sig gøre. Ligger mig ned i min seng, vender og drejer mig, til jeg ligger godt ... men aldrig godt nok. Tilslutter mine earphones og sætter den selvvanelige sang på (Evanescence - My immortal), skriver godnat til de nærmeste.
Lukker øjnene. Hvad er der i vejen med mig? Lader mig falde hen i musikken og dens flow ... "I'm so tired ... This pain is just the real."
Min krop er helt afslappet, jeg ligger mobil og earphones fra mig. Forsøger at bevare det rolige sind. Jeg falder i søvn langt om længe, helt stille, rolig, afslappet ... men stadigvæk fuld af spørgsmål, tanker og parat til kampen mod de ondskabsfulde mareridt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar