Ufrivillige kram, irriterende opkald og bare lort på lort på lort. Sådan er en jeg kender. Det er virkelig ved at være stressende, og jeg kan bare slet ikke tage det mere. Af og til ville jeg ønske jeg bare kunne ... ARGH! Det er begyndt at pisse mig virkelig meget af, det er sådan nogle typer man bare helt og aldeles vil undgå i livet, men det er bare ikke så let.
Det er sødt af folk som også føler sig irriteret af ham, at de rigtig gerne vil hjælpe mig. Hvis det forsætter, så vil jeg bestemt tage i mod deres hjælp. For jeg kan ikke selv klare at skulle tage en snak med ham, for der skal bare så lidt til, før jeg ryger ud af kurs og bliver hårdt ramt inden i.
Jeg er et af de godtroende mennesker, og har det virkelig skidt med at udelukke folk, eller blive sure på dem. For jeg får altid virkelig dårlig samvittighed efter, fordi jeg føler jeg overreagere. Og mht. til at udelukke folk, så har jeg hele mit liv været udsat for mobning, så jeg tager det personligt selv hvis det ikke engang er mig der er udelukket eller udelukker nogle - så rammer det stadigvæk hårdt, og jeg får det dårligt, særligt hvis jeg ikke gør noget, selvom man ikke altid kan hjælpe.
Det er det samme med, jeg er også en person - som folk altid kan komme til, hvis de har brug for at snakke. Jeg vil mægtig gerne lytte, og i det fleste tilfælde har jeg også et godt råd til dem. Men for tiden kan jeg slet ikke tåle folk snakker om problemer med mig, ved mindre det er mine egne. Hvis folk forsøger at læsse noget af på mig eller andet, så får jeg det bare rigtig rigtig dårligt. Knude i maven, dårlig samvittighed, hovedpine og det forsætter. Til sidst ligger jeg inde med dobbelt så mange ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar