Livet er hverken en dans på roser, lutter lagkage eller andet pis. Det er fucking livet, det er et spil, døden er målet og selvmord er snyd. Jeg er så træt at folk der kontakt siger 'hver glad', 'der er en ny dag i morgen', 'hør noget glad musik' - så forstå det dog, sådan er det bare ikke. Det hjælper ikke at i ser forbi alt det negative, og kun fokusere på positive ting, for alting er ikke positivt tvært i mod.
Jeg græder, i kan ikke gøre noget, det forsætter bare. Men jeg ved ikke hvorfor. Det gør så ondt, hele min krop gør ondt. Hvorfor kan det ikke bare forsvinde?
Mine tårer triller hele tiden, der er ikke noget som kan få mig til at holde op med at græde. Jeg får et kram, men ikke engang det, kan gøre det, ikke engang den tryghed jeg normalt føler hos jer, er der. Den er væk, helt væk. Jeg er bare ked af det. Det her har jeg aldrig bedt om, hvorfor hader han mig? Hvorfor kan jeg ikke bare være glad? Jeg føler mig som en belastning for alle, hvorfor kan jeg ikke bare være glad?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar