Jeg er blevet inviteret hjem til en af mine bedste venner, til noget film aften og gaming. Det lyder fucking hyggeligt, umiddelbart ville det kun blive ham og mig. Han gør virkelig meget for at opmuntre mig, det er virkelig sødt af ham, og jeg er så evig taknemlig. Det er rigtig rart og jeg bliver glad. Men når det så er sagt, så skal jeg jo altid spørge mine forældre først ... jeg frygter at de endnu en gang vil sige nej. Med samme begundelse eller næsten samme begrundelse som sidst.
Han er blandt de personer, som faktisk nærmest gør alt for mit humør og mig. Tror aldrig jeg har haft sådan en god ven, og derfor ville det være fedt at vi rent faktisk kunne ses uden, vi altid skal have tyve andre mand med. Mhm!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar