30.04.2012

Åh hvor er jeg dog bare træt af alting for tiden, hele verden går i mod mig og jeg har intet overskud til noget som helst. Jeg er begyndt bare at ligge mig i min seng, ikke engang en film kan fange min interesse så meget mere. Film er ellers noget af det, jeg bare altid har brugt utrolig meget tid på.

Men i dag har også være en lorte dag, en dag med massere af lort og irritation. Trist humør og følelsen af at være alene. Jeg har ikke været alene tvært i mod, jeg har faktisk være på skolen hele formiddagen. Men det der med at være social og opbygge en facade - det er sgu bare ikke lige mig. Når folk spørger hvad der er galt, så bryder jeg sammen - hvorfor? Fordi jeg slet ikke ved, hvad jeg skal svare dem. For jeg ved egentlig slet ikke, hvad jeg græder over, jeg græder bare.

Det er hårdt for min familie, mine venner, generelt alle som står mig nært. De vil så gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan de kan hjælpe, hvilket bare gør mig endnu mere ked af det. For jeg vil rigtig gerne have deres hjælp men, så nemt er det bare ikke.

Jeg har stadigvæk ikke gjort andet end at finde mit oplæg til min synopse, en kortfilm. Jeg kan simpelthen ikke komme igang, jeg føler ikke det overskud til at sidde og lave skole arbejde. Men jeg kan for det meste også kun koncentrer mig i 20 minutter max. en halv time. Det begrænser det hele en del.

Tankerne suser rundt i mit hovedet, dette bliver nok det sidste indlæg i dag. Jeg er træt. Utrolig træt, og mest af alt, jeg har bare lyst til at blive holdt om - af hvem? Ja en person der betyder alt for mig.

Livet er fucking ik' en dans på roser

Livet er hverken en dans på roser, lutter lagkage eller andet pis. Det er fucking livet, det er et spil, døden er målet og selvmord er snyd. Jeg er så træt at folk der kontakt siger 'hver glad', 'der er en ny dag i morgen', 'hør noget glad musik' - så forstå det dog, sådan er det bare ikke. Det hjælper ikke at i ser forbi alt det negative, og kun fokusere på positive ting, for alting er ikke positivt tvært i mod.

Jeg græder, i kan ikke gøre noget, det forsætter bare. Men jeg ved ikke hvorfor. Det gør så ondt, hele min krop gør ondt. Hvorfor kan det ikke bare forsvinde?

Mine tårer triller hele tiden, der er ikke noget som kan få mig til at holde op med at græde. Jeg får et kram,  men ikke engang det, kan gøre det, ikke engang den tryghed jeg normalt føler hos jer, er der. Den er væk, helt væk. Jeg er bare ked af det. Det her har jeg aldrig bedt om, hvorfor hader han mig? Hvorfor kan jeg ikke bare være glad? Jeg føler mig som en belastning for alle, hvorfor kan jeg ikke bare være glad? 

Depression - At være depressiv

Der er rigtig mange mennesker i denne verden, som ikke ved hvad det vil sige at være depressiv. Jeg lider umiddelbart selv af en depression, og har det rigtig svært. Men da mange folk ikke rigtig forstår ens tankegang, liv og alt hvad man gør, selv når man er ked af det. Håber jeg at, jeg i dette indlæg vil kunne give jer en lidt bedre forståelse af, hvad en depression egentlig vil sige. 

Først er fremmest, når man er depressiv, betyder det at man har en depression. Depression er en folkesygdom, og mellem 2% og 4% af danmarks befolkning, har en depression lige nu. Det svarer til et sted mellem 100.000 og 200.000 danskere.

Depression berører alle mennesker der er omkring den depressive og hvorfor, fordi personen ikke er sig selv i denne periode. En depression kan vare alt fra få måneder til år. 

Sygdommen depression er en alvorlig sygdom. Hvis du har en depression, så har du ikke længere kontrol over dit humør og følelser. Du er altså deprimeret over næsten alt i dit liv, næsten hele tiden, næsten hver dag i flere uger eller måske måneder. Den nedtrykte sindstilstand fortsætter dag efter dag og rammer alle områder i dit krop; følelser, tanker, adfærd og kroppens forskellige funktioner.

I de sværeste tilfælde kan en depression være livstruende, fordi man risikerer at gå helt i stå og miste appetit og ikke føle tørst. Man kan også have det så elendigt, at man overvejer selvmord eller at man skær i sig selv. Ofte kommer selvskaden eller spiseforstyrelser i følgeskab med depressionen, fordi det påvirker så meget i ens hoved og man mangler nogle stoffer i hjernen, der gør man føler glæde.

En depression kan komme uden varsel på nogen måde, men 9 ud af 10 tilfælde, ligger der noget til grund for det længere inde. Men det er ikke noget man lige kan gennemskue. En depression går ikke bare over af sig selv, det skal behandles, da det er en sygdom. En depression behandles ofte med psykoterapi og medicin. 

Når man har en depression, kan man ofte mærke det på personen ved, de ændre sig, følgende ændringer kan se: 

• Mindre livlighed
• Øget eftertænksomhed
• Indadvendthed
• Pludselig mangel på initiativ
• Klager over søvnproblemer
• Mere eller mindre udtalte tegn på manglende glæde ved de daglige gøremål
• Øget træthed og manglende energi
• Tendens til hele tiden at tænke, "Hvad kan det nytte alt sammen"
• Angst (den hyppigste årsag til angst er depression)
• Forringet selvværd og selvtillid

Det kræver tålmodighed, forståelse og viden at være pårørende eller nær ven til en person med depression. En depressiv person, kan være på to måder mht. social kontakt til sine venner:

1. Hvis din ven begynder at sige nej til at være sammen med dig, tænker du måske, at han eller hun er sur på dig. Personen har ikke lyst til at være sammen og trækker sig tilbage i sin egen sikrer hule. 

2. Du kan dog også opleve det modsatte: Nemlig, at den deprimerede udviser afhængighed af dig og ringer i tide og utide og fortæller, hvor mørk tilværelsen ser ud.

Når din ven er præget af træthed, øget irritabilitet og manglende interesse for omverdenen, er det ikke mærkeligt, hvis du oplever, at jeres venskab kommer på en hård prøve.

I kan læse meget mere om depression på: www.depnet.dk

Der vil senere hen komme et indlæg, hvor jeg vil forklare lidt mere om mine tanker, min liv og hverdag, når jeg har det skidt. For at give en bedre forståelse.

Kilde: www.depnet.dk (Nogle ting er direkte kopieret)

Movies all the night

Her i går tog jeg i centeret, jeg valgte at købe 6 nye film fordi der var tilbud; 'Tag 3 betal for 2'! Så jeg fandt 3 DVD-film og 3 Blu-ray. Det var fedt, for det var alle nogle film, jeg virkelig godt kunne tænke mig, så det passede perfekt, selvom jeg nu blev 540 kr. fattigere. Men sådan er det jo nogle gange, til gengæld har jeg nærmest ingen penge brugt den sidste måned, så det går vel nok et eller andet sted.

Alle filmene er gode på hver deres måde, og jeg kan bestemt anbefale at se dem. Jeg brugte hele lørdag aften og nat på at se dem alle sammen. Af dem alle sammen er mine to favoritter helt klart 'In time' & 'StreetDance 3D' - der er bare et eller andet over dem, som vækker min interesse aller mest. 

Facebook - jeg bruger for meget tid derinde!

Vi kender vel alle sammen facebook, og faktisk har de fleste også facebook. Men ved i hvad. Jeg bruger ALT for meget tid der inde, og hvad er det egentlige lige jeg tjekker, jo statusopdateringer. Og hvorfor fanden er det nødvendigt at tjekke det 50 gange i løbet af dagen. Jeg har fucking ingen idé om det, det er bare noget jeg gør! Men det skal være slut nu. 

Ikke mere facebook til mig i det næste lange stykke tid, jeg bruger simpelthen for meget tid der inde. Jeg kan godt se at hele mit netværk og årgang har facebook, og mange informationer kommer ud derinde. Det er også dejligt nemt at anskaffe sig en masse billeder, men men men ... i sidste ende er det bare en dårlig undskyld for at slippe for at lave huslige pligter, lektier eller ringe op til en sød ven. 

Hvis vi nu ikke havde facebook, var der nok flere af mine venner, der brugte deres mobiltelefon og ringede til en, for at høre hvordan det går. Men nu, ja der skriver man det på væggen eller i chatten, og så svare den anden, når personen ser det. 

Selvom mange siger 'jamen du kan bare lade være med at gå der ind' - det er slet ikke så let, som at sige det. Specielt ikke for en, som har det svært og er meget syg, facebook giver mig muligheden for at følge med, men er det 'det hele værd? 

Min konklusion er: 'Jeg bruger for meget tid på facebook, og det skal ændres inden jeg bliver afhængig af siden!' - Slut.

~ Der hvor mange spilder sine kostbare minutter ~ 

30 ting der gør mig glad

1. At lytte til musik.
2. At gå lange ture med min hund i det gode vejr, ofte med musik i ørerne.
3. Når ens forældre bliver utrolig stolte af det kreative man laver, uanset hvor dårligt det er.
4. At få et stort knus af sin far eller mor, så man bare kan putte sig helt ind til dem.
5. Familien er samlet, når man har fødselsdag og ved særlige lejligheder, som fx juleaften.
6. At falde i søvn ved siden af den man elsker / at vågne op ved siden af den man elsker. 
7. Risengrød med kanel, sukker og en smørklat, når det er jul og man skal julehygge.
8. At ligge en hel søndag eftermiddag i regnvejr og se div. serier samt film, evt med sin familie.
9. At foretage sig noget sammen med sine venner, hvor man fjoller og kan få gode minder for livet.
10. At opleve ting i ferierne, hvor man rejser udlands. 
11. At ens bedste ven og/eller kæreste, kan se når man er trist og bare giver en masse kram, uden der bliver stillet spørgsmål til, hvad der er i vejen eller sket.
12. At når man har været på ferie, at så ligger massere af sms'er og væg opslag på evt FB, hvor folk skriver de savner en.
13. Når folk er bekymret fordi man ikke er i skole, og/eller de kontakter en for at høre, hvordan det går med en imens man er syg.
14. At blive lettet efter en opgave er færdig /afleveret.
15. At blive positivt overrasket.
16. At mine venner kan få mig til at knække sammen af grin, så jeg har mavekramper (de gode) flere timer bag efter.
17. Når folk tager billeder af en, og kommer med dem på et USB, så man kan genopleve det man lavede sammen.
18. At være sammen med den man elsker.
19. Tilbringe kvalitets tid med sin familie.
20.  Blive rost for noget jeg er god til.
21. Daglige sov godt opkald smser med bedste venner og kæreste.
22. At få andre til at smile
23. På en vinterdag være sneet inde med familien hjemme. Så man kan hygge med varmt kakao m. flødeskum, æbleskiver, tæpper/dyner pg en god film.
24. Sove til man vågner, eller blive vækket på en hyggelig/rar/dejlig måde.
25. At få massere af kram og kys af kæresten eller ens familie.
26. Når vejret er godt uden for, så man kan være ude.
27. Når man får en fridag fra skolen
28. At læse bøger, hvor jeg bliver så optaget af dem, så jeg helt glemmer mine tanker og bekymringer.
29. At få at vide, at man er elsket.!
30. Når ens mor laver ens livret fordi man er ked af det.

Smerter i sjælen

Tårer der løber ned ad kinderne, tanker der strømmer rundt i hovedet, spørgsmål man føler ingen kan besvare, mangel på lyst til alt, hvad livet kan tilbyde, følelsen af at man er en belastning for alt og alle. Det er min skyld alt sammen. Lige nu; et ønske om at alt smerten bare ville forsvinde!

"Øjne kan græde,

munde kan le,

men tårer i hjertet,

kan ingen se. 

En lille tåre som ingen ser,

flyver som regel når andre ler,

men selvom den falder,

stille til jord,

siger den mere end titusind ord.

Tit øjet må tindre,

og læberne le.

For at skjule det indre.

Som ingen må se."

~ Webbyen - Fredsduen

Random engelsk time ~ Random facts

Vi havde sådan en mega Random engelsk time i dag, vores lærer kom for det første 10 minutter for sent, og han er ellers typen, der aldrig kommer forsent. Men oven i det, så ligger han vores engelsk time ud med at fortælle om hans kærestes veninde og hans kæreste, der sad og snakkede. Det gjorde så at han hørte noget, han tydeligvist ikke ville have hørt, og så blander han så os ind i det ved at sige: 'Dette er et spørgsmål til pigerne, hvad vil i helst føde en lille og tyk unge, en en lang og tynd?' - Jaja det skulle vi alle svare på. Men drengene slap ikke så let, for efter vi havde svaret blev de også stillet et spørgsmål: 'Vil i helst have en lille og tyk penis, eller en stor og tynd?' 

Som i kan høre, startede vi vores engelsk time på den mest mærkeligeste måde. Vores samtale gik så over til, om der var nogle som vidste, hvilket århundrede 1500-tallet er? Og så spørger jeg lige hurtig jer kære bloggere, hvilket århundrede er 1500-taller? (Svar: Det 16. århundrede - en huske regel til jer der fatter hat.) Når man har fx det 1500-tallet, så skal man altid tage det hele tal og sige +1. Og hvis det er under 1000, fx 800-tallet, jamen så er man i det 9. århundrede og hvorfor? 

Fordi da vi havde år nul (0) - kan man ikke sige vi var i det nulte århundrede, nej så siger man i det første århundrede, derfor er det altid en over.

Så snakkede vi om forskellige på ligger og lægger, og ja hvad er forskellen så? Forskellen er at ligger er en passiv og lægger er en aktiv handling.

Til sidst snakkede vi om påstande, og hvordan man kan forklare det. Det er umiddelbart ikke noget jeg lige kan gengive forklaringen på, så den må i desværre have til gode til en anden gang.

Men vi har haft en underholdende engelsk, det er fedt, når man en gang i mellem kan lave noget andet end det kedelige grammatik og skole ting. Det pifter ligesom timen en hel del op. Det gjorde også at jeg i dag fik rakt hånden op og sagt lidt. Jeg tabte heller ikke koncentrationen på samme måde, fordi vi hele tiden skiftede til en ny emne, ny samtale, ny debat! 

Kræften rammer

Jeg har skrevet dette digt til en skole opgave - jeg fik 10 for det. Det er skrevet med tanken om min farfar, der døde af kræft for nogle år siden. R.I.P. 

Solen skinner

Fuglene synger

Livets følger

Og hjertes rytmer

Øjne åbnes

Munden lukkes

Sandheden findes

Og tiden slettes

Kræften rammer

 Himlen falder

Læger taler

 Og du betaler

Kroppen rammes

Blodet tappes

Lyset tændes

Og sjælen brændes

Tiden går

Familiens sår

Hjertet slår

Og dagen genopstår

Øjne lukkes

Tiden stoppes

Rummet fyldes

Og håbet snydes

Livet slutter

Tårerne triller

Vi sørger

Og du sover

Faste læsere; du på min, jeg på din?

Haha ja som om, prøv og hør her kære venner. Det er helt fint i gerne vil være faste læsere på min blog, men det betyder altså ikke at det er nødvendigt at skrive direkte, til mig at jeg også skal blive på jeres. For det er ikke tilfældet. Jeg bliver fast læser på de blogs som JEG finder interessante, ikke fordi du eller nogen andre er blevet fast læser på min. Jeg regner med at de personer som bliver faste læsere på min blog, er personer som synes jeg har noget interessant at fortælle. Altså personer der finder mit liv, problemer, holdninger m.m. interessante.
(Det eneste tidspunkt det er okay at pointere, det jeg skriver i overskriften. Er hvis jeg tideligere har været fast læser på jeres, og i på min, at i måske har fået ny blog eller lig. så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne tjekke den og blive fast læser på den nye. :)

Og nu hvor vi er ved emnet? Jeg bryder mig ikke om billeder og slet ikke blogs som udelukkende består af dem! Det er min mening og sådan er det. Jeg smider af og til billeder ind på min blog, hvis jeg synes det passer, men alt i alt så forvent ikke tonsvis af billeder - for det er jeg bare ikke typen, som gør!

Jeg elsker at skrive om mit liv, mine følelser, tanker, problemer, holdninger - alt hvad der falder mig ind. Mode er ikke det som interessere mig, så det vil i ikke finde her. Jeg kan lide lange tekster, som er beskrivende og unikke at læse, derfor skriver jeg også selv indlæg bestående af tekster. 

~ Tak for opmærksomheden, og jeg håber at I i fremtiden dropper jeres beskeder til mig om, jeg skal blive faste læsere på jeres blog også, fordi i er på min. Og at det er kedeligt, jeg aldrig bruger billeder. Lev med det, eller find en anden blog at kigge på og/eller følge.

TAK! :)

I learn the hardest way to burn!

Tankerne flyver rundt i mit hoved, jeg er forfærdelig ked af det. Hvorfor er det der findes smerter, som ikke er muligt at kurerer? Hvad gør et menneske på denne jord fortjener at leve med det? Have den evige søgen efter et svar, de aldrig vil få?

Det føles som om sjælen brænder op indvendigt, skriger og forsøger at skære sig igennem mørket, de utallige lag af smertefulde tanker og pinefulde drømme. Bare for at blive banket tilbage med livets fulde kræft uden en mulighed for en forklaring.

'Tømmer hovedet fuldstændig', jeg ved godt det ikke kan lade sig gøre. Ligger mig ned i min seng, vender og drejer mig, til jeg ligger godt ... men aldrig godt nok. Tilslutter mine earphones og sætter den selvvanelige sang på (Evanescence - My immortal), skriver godnat til de nærmeste.

Lukker øjnene. Hvad er der i vejen med mig? Lader mig falde hen i musikken og dens flow ... "I'm so tired ... This pain is just the real." Min krop er helt afslappet, jeg ligger mobil og earphones fra mig. Forsøger at bevare det rolige sind. Jeg falder i søvn langt om længe, helt stille, rolig, afslappet ... men stadigvæk fuld af spørgsmål, tanker og parat til kampen mod de ondskabsfulde mareridt.

Casino by Night - Men?

En af mine bedste venner har inviteret mig med til Casino by Night, og jeg har nu forsøgt at overtale mine forældre. Men de synes det er en virkelig dårlig idé og hvorfor?

Jo jeg har en kæreste og jeg elsker ham! Men mine forældre er rigtig bange for at, jeg bliver uvenner med ham, hvis jeg tager med min bedste ven til fest. De er bange for at jeg vil gøre noget, jeg måske fortryder eller ligende så jeg bliver uvenner med kæresten. Men helt ærgerligt, hvad skulle der ske? Jeg er ikke lige frem typen, der dummer mig, hvis jeg drikker for meget.

Der har været en enkelt gang eller to i mit liv, hvor jeg har dummet mig. Men det var ikke noget alvorligt og det ødelagde intet, for der var ikke andre end en af mine venner, som kunne huske det - man han havde også fanget det i en video han optog den aften. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Nu skal jeg være sammen med min kæreste fra fredag til lørdag, og festen foregå i weekenden - men man skal bestille / købe billetter, for der ikke kommer alle mulige rendende og der høre så fri bar med.

Men mine forældre har talt, et eller andet sted har de jo ret. Men samtidig irriterer det mig også, hvorfor kan jeg ikke foretage mig noget med min bedste ven. Det er første gang vi vil gå til fest sådan sammen, og igen hvad skulle der ske?!

Livet er ikke altid retfærdigt, jeg ville nemlig fucking gerne have været med. Måske de ombestemmer sig igen, hvis jeg er rigtig sød og gør en masse for dem, fredag er godt nok sidste dag man kan købe billetter. Så jeg har da stadigvæk 16 timer til at få dem overtalt. 

~ Challenge accept! Jeg vil gøre alt for at komme med. 

En ukoncentreret dag

Endnu en dag i mit liv er gået, selvom den ikke har været voldsom slem, kan jeg stadigvæk godt mærke at jeg er ramt af det dårlige humør. Jeg har virkelig ingen koncentration til at lave mine ting i skolen, og det lader til at irriterer mine lærer alt for meget. På en tysktime der vare 60 minutter, kunne jeg holde fokus i ca. 30 minutter, matematik på 60 minutter holdte jeg fokus de 20, og da vi endelig nåede dansktimerne, ja så var koncentrationen totalt opbrugt, så jeg gik hjem og sov i stedet.

Det irriterer mig rigtig meget et eller andet sted, for det er ikke fedt at have det som om. Så mange tanker i mit hovedet, og det bliver ikke bedre, når folk spørger mig 'hvorfor jeg ikke bare kan være glad?' Men det kan jeg ikke, det er bare ikke nemt at være positiv, nogle dage/timer går bedre end andre. Men så snart folk forventer og virker irriteret over mit humør, får jeg det bare dårligere - for et eller andet sted. Så må jeg være en belastning for dem; mig med mit konstant dårlige humør, tristhed og negative tanker om næsten alt.

Mht. min dansk synopse har jeg ikke lavet andet end at finde kortfilmen, for jeg orker ikke andet. Her på søndag skal jeg ud til min fætter og hans kone. De er begge mega dygtige til alt det her, så måske de kan sætte sig ned og lige skubbe lidt til mig, så jeg får nogle idéer til på lystavlen om, hvordan jeg skal tackle det her. 

Lang dag men alligevel ikke, nu tror jeg bare at jeg vil se dyner og forsøge at koble af. Selvom jeg nok kan se frem til mange timers eftertænksomhed og frustration over denne nye dag i morgen (torsdagens) bederifter.

Ingen kære mor

Nogle af jer der kender programmet 'Ingen kære mor - alene i Himalaya' - det kører på TV2 hver tirsdag aften kl. 20. Det handler om 5 piger, som bliver sendt af sted til Himalaya, hvor de skal lærer at klare sig selv, men de har selvfølgelig en Coach med, som kan råde og vejlede dem, samt et helt kamera hold med tilhørende læger og erfarende mennesker.

Disse piger er blevet sendt af sted af deres forældre, fordi forældrerne mener at pigerne skal lære, hvad det vil sige at skulle klare alting selv, og stå på egne ben.

Jeg er virkelig vild med denne serie! Den kørte også i efteråret, hvor 7 andre piger var blevet sendt til Borneos jungle. Personligt synes jeg man lærer rigtig meget af den, selvom jeg også må sige at nogle af disse piger virkelig er alt for tøsede. Jeg kan i mit hovedet på ingen måde forstå, hvordan man kan 'styre' sin familie sådan. For hvis jeg nogen sinde snakker sådan til mine forældre, forventer det som de forventer, så vil jeg få mig en slem overraskelse.

Men et eller andet sted, kunne jeg trolig godt tænke mig at blive sendt af sted sådan. Ikke nødvendigvis med et kamera hold, det er jeg så pænt ligeglad med. Men at kommen af sted på sådan en overlevelses tur, hvor man lære en masse om selvtillid, drømme, at klare sig selv, generelt hele livet - ville være helt igennem fantastisk.

Desværre er jeg bare ikke gammel nok, til at få lov til at medvirke. Mine forældre har nemlig åbenbart undersøgt det, fordi jeg har snakket en del om det.

Dog vil jeg anbefale jer at se programmet, det er virkelig godt!

Tak fordi du svarer!

Hvor kan det virkelig såre mig, når folk vælger at ignorer en. Det er da fuldkommen uacceptabelt, man kunne i det mindste vælge at sige 'jeg har ikke tid', 'du kan finde svaret på ...' eller lig. stedet for helt at lade være med at svare på det, man bliver spurgt om. Altså jeg bliver virkelig bare sur og irriteret, igen det sårer mig. Jeg er altid venlig ikke at ignorer folk, sådan er min natur. Måske kan folk af og til være irriterende, men i det mindste svare jeg dem, jeg vælger ikke at overhøre det de siger og lade som ingen ting. 

Nu har jeg bare oplevet det så mange gange, og hvis man pointerer det for personerne, så bliver de sure. Helt ærgerligt, hvis der er nogle som burde være sure, er det da bestemt dem der bliver ignoreret!

Hvad gør man for at undgå det her, altså der må jo være en grund til folk ignorerer en. Men i stedet for at gøre det, kunne de så ikke bare komme med en bemærkning. Hm.

Mit værelse - helt opryddet!

Dette er så mit værelse pænt opryddet, hvilket er virkelig sjældent at det sker. Jeg er utrolig vild med byen London, hvilket min værelse også afspejler en hel del. Jeg er også rigtig glad for bøger, og i den røde reol over mit tv, er alle mine 258 DVD-film. 

Men sådan ser mit værelse altså ud, jeg går meget op i at det er personligt og viser hvem jeg er. Eftersom det jo er mit værelse, og jeg skal gerne føle mig tilpas.

24.04.2012

Her kommer så en lille status update på mit liv - for første gang, har jeg faktisk haft en rimelig okay dag. Det er ikke fordi jeg har være særlig ked af det, og det er bestemt godt. For det meste er jeg nemlig trist, desværre ved jeg ikke altid hvorfor, det er bare som om at det hele bryder ud i et helvede og det er virkelig ubehageligt!

Men nu er det heller ikke ligefrem fordi, jeg har været den mest heldige person tvært i mod. Jeg har nemlig en eller anden tildens for tiden at rave alt til mig. Så jeg bliver konstant syg. Det startede med at jeg i efteråret begyndte at være mega trist hele tiden. Det var rigtig svært for mange for forstå, og mit liv føltes af og til som et helvede. Jeg fik det værre og værre for hver dag der gik. I december blev jeg så syg (jubiii - fang sarkasmen) det var bestemt ikke sjovt, og det var første gang jeg var syg i dette skole år. Så det ødelagde bare totalt mit fraværsprocent, for jeg gik fra ingen sygedage til 14 dage.I februar skulle vi på skitur med skolen og allerede ugen før, havde jeg skrantet lidt. På skituren blev jeg så rigtig dårlig og da jeg kom hjem en uge efter, fik jeg så konstateret lungebetændelse. Det lå jeg så syg med i 14 dage, hvor efter jeg blev mega forkølet, så fik jeg utrolige mange smerter i nakken og ente så med at jeg fik konstateret kyssesyge (FML!) - og det ødelagde jo virkelig bare en del. For oven i alt det andet kørte det jo bare mere ned af bakke, og så slutter vi da lige af med at jeg disse dage har øjnbetændelse. Jeg føler mig virkelig hårdt ramt. Og jeg må da sige at, jeg heller ikke føler heldet er med mig for tiden. Så at denne dag har været okay, er klart en optur for mig.

Kan i huske jeg fortalte jer at, jeg skulle i biografen med min kæreste. Han måtte gå hjem fra skole, så vi måtte desværre aflyse - så ingen filmanmeldelse til jer i denne omgang. Det var ærgerligt, men sådan er det jo desværre nogle gange.

Men jeg har nu fået dagen til at gå alligevel, snakket Skype, skrevet og redigeret på bloggen, hørt massere af musik og slappet af. Og ved i hvad, det har været super dejligt.

Konfirmation - 2 år går hurtigt!

Tænk engang i dag er det faktisk to år siden, jeg blev konfirmeret. Det er alligevel ret vildt at tænke på, for jeg husker dagen som var den i går.

Der er sikkert lige så mange som skal konfirmeres i år, og jeg må ærligt sige. At jeg egentlig misunder dem lidt, det er luksus med sådan en dag, hvor alt handler om en selv. Jeg ville give alt for at opleve dagen igen, for det var virkelig en stor oplevelse, og jeg kan jo kun takke mine dejlige forældre for at give mig sådan en fantastisk dag!

Dette var også dagen, hvor jeg officielt trådte ind i Mac verdenen, jeg fik nemlig min første MacBook Pro '15 - som jeg virkelig har været glad for. Den er snart nærmest lidt op i batteriet, så den skal til reparation, og det er jo bare et bevis på at den virkelig er blevet brugt.

Kan også huske jeg fik dette helt fantastiske D&G ur af mine fætre og deres kærester - det er nok det bedste ur jeg nogen sinde har haft. Og det betyder rigtig meget for mig. Jeg har det på hver eneste dag, og det er mega underligt, når jeg opdager jeg ikke har det på. Så føler jeg mig nærmest 'nøgen'.

Denne dag bringer virkelig massere af fede minder frem, men der er også sket meget siden da. For da jeg blev konfirmeret, troede jeg på en helt del inden for biblen. Men nu to år efter, er jeg ikke den som tror på særlig meget, jeg er mere til de videnskabelige og big bang. Hvorfor? Tja jeg må et eller andet sted have set virkelig mange ting, og for mig giver det ikke længere nogen mening at tro på. For skal jeg ærlig så virker det altså ikke til at have foregået den gang.

(Ej jeg kan da afsløre at jeg stadigvæk tror på Jesus Krst. - eftersom der er mange beviser på at han har levet.) Men samtidig kan vi også starte en debat her. Men den slipper i altså for denne gang!

Dansk synopse - eksamen

Jeg går i 10. klasse, og når man går i 10. er eksamen meget anderledes fra 9. klasse af. I år har man  samarbejdet med læreren og lavet op til 14 fordybelses områder, hvor hver elev trækker fra. Det vil sige at der ca. er 2 emner af hver. Når man så har trukket et emne i mit tilfælde 'kortfilm' - så går man i gang med sin synopse, den arbejder man på i ca en måned, og så går man til eksamen med den.

Men som sagt så har jeg trukket kortfilm, hvilket jeg i bund og grund er rigtig glad for. Eftersom jeg siden 7. klasse har været oppe i dansk mundtlig, og det betyder at jeg har været heldig og trække kortfilm siden da. Så det er nu fjerde år at jeg går til eksamen i kortfilm, så jeg regner med en ret god karakter, selvom man selvfølglig aldrig skal sætte for høje forventninger.

Lige nu sidder vi og arbejder her i dansk, jeg har vist endelig fundet nogle kortfilm, som jeg vil vælge mellem. Måske kender i dem, men i hvert fald står det mellem: 

~ Hvor ligger Painful city?

~ Ska' vi være kærester? 

~ Valgaften

Alle sammen rigtig gode kortfilm, hvis i skulle få lyst til at se dem, kan de ses på enten youtube.com, men også på filmstriben.dk!

Jeg vil forøvrigt lige anbefale jer at se 'Hvor ligger Painful city?' den er sindssyg sjov, og varer ikke mere end de 12 minutter ~ jeg var færdig af grin første gang jeg så den. Den er simpelthen et eller andet sted, så komplet latterlig at man alligevel ikke kan lade være med at grine. Så hvis i trænger til et godt grin, er denne kortfilm i hvert fald værd at bruge nogle minutter på.

23.04.2012

"Our love is like the wind, you can't always see it, but it's always there!" - A walk to remember

I dag er det 6 måneder siden at min kæreste og jeg blev kærester (23.10.2011). Og jeg husker dagen som var det i går. Utrolig specielt, vi havde siddet og snakket Skype med hinanden hele natten (8 timer 10 minutter 52 sekunder). Og vi havde virkelig fået snakket igennem, for allerede en uge før, havde jeg fortalt at jeg var forelsket i ham, og til alt held havde han det på nøjagtig sammen måde. Jeg var så en hel uge om, at tage mig sammen til at få spurgt ham, men det lykkedes og jeg tror aldrig at jeg har været mere lykkelig end jeg var lige der!

Men tænk der allerede er gået de 6 måneder, det er jo et halvt år. Egentlig ret lang tid, men samtidig ikke. Vi skal ikke noget specielt i dag, ingen af os har tilsyneladende været i skole i dag heller - mig pga. mit vanvittige uheld og tvang til at komme til skade hele tiden. (Hvilket faktisk er pænt irriterende!) Men han skulle på arbejde, og det er jo en del vigtigere. Så vi har simpelthen valgt at skulle i biografen her i morgen, og vi har bestilt billetter til den nye film, som fik præmiere d. 19 'Chronicle' - så det glæder jeg mig utrolig meget til. 

Så nådede jeg blogspot

Så skete det langt om længe - nu har jeg endelig fået oprettet en blog herinde i stedet!

Ikke at det gamle sted, hvor jeg bloggede var dårligt - absolut ikke. Det var faktisk et af de få, men gode steder, jeg holdte af at tilbringe mine af og til hyggelige aftenstunder. Men for første gang følte jeg ikke at, jeg kunne gøre bloggen personlig på samme måde som på blogspot. Så det blev alligevel tid til at tage skridtet.

Men blog.dk glemmer jeg aldrig, og jeg vil bestemt ikke holde op med at blogge der. Dog vil nogle af mine kommende indlæg bare blive kopieret til min gamle blog profil, så hvis mine gamle læsere, der ikke har blogspot, stadigvæk har lyst og mulighed for at følge med!