Et fucking 10-tal, boooh yhear!

Her i går var jeg så oppe til den første mundtlige eksamen i går, og ved i hvad. Jeg fik et rigtig stort 10-tal, og jeg er simpelthen bare så stolt af mig selv. Eftersom jeg virkelig var nervøs inden, jeg havde både kvalme, var svimmel og havde det som om jeg skulle kaste op. Jeg havde ikke sovet om natten, alt i alt havde jeg det virkelig skidt. Og jeg fik det ikke bedre af at høre, hvor mange der faktisk havde fået 10 og 12, for jeg følte det lagde et pres på mig.

Men her sidder jeg så dagen efter, og er super stolt af mit første 10-tal mundtlig dansk eksamen. Normalt får jeg også 10 i års karakter, men at få det i eksamen er jo bare endnu federe. Man føler sig helt fantastisk og det føles som om at nu kan hele verden bare komme an, jeg skal nok sejre!

Nu er der 3 mundtlige eksaminer tilbage, engelsk (tirsdag), matematik (torsdag) og tysk i dag om 2 uger. ... Hmmmm dem er jeg så mindre begejstret for. 

Lidt af det hele

Solen skinner, fugle synger, himlen er blå med de grålige skyer i baggrunden. Jeg sidder i min seng med facebook, min blog og spotify - hvor den spiller Kings of Leon 'Manhatten'.

Jeg tænker en hel del på, hvad der sker i mit liv. Hvad det egentlig er, jeg helt præcist har gang i? Jeg er ved at gennemgå den helt store forandring. Den forandring som er størt i vores liv, når vi bevæger os langsomt mod de 18 år og skal til at tage stilling til ting, opføre os voksent, vise mod og viljestyrke ... men samtidig stadigvæk genfinde det indre barn, som gynger på gyngerne de lange sommeraftner med vennerne, hopper i shjippetov nede i skolegården, er fjollede og har det sjovt!Men selvom de voksenes rækker nærmer sig, så er der stadigvæk ting og tanker som teenage livet byder på, som skal håndtes. Det er ikke alt, jeg ved hvordan, jeg skal håndtere. Af og til ville jeg ønske, jeg bare kunne være lille igen, være ude og lege uden at skulle tænke på skole, penge, kærlighed og alt det andet som følger med.Men det er nu en del af livet. Og et eller andet sted, så er det faktisk en del af det gode liv!

Forvirring og mange tanker ...

Jeg har så mange tanker i mit hoved lige pt. Der er så mange brikker, der ikke passer ind i mit puslespil, så mange ting jeg ikke rigtig kan forstå lige nu, som jeg bare gerne vil have ud af mit hoved.

Det er som om, der er en masse, jeg ikke rigtig lige kan forstå. Der er noget helt galt, jeg ved bare ikke hvad. Jeg er utrolig ked af det, og det har jeg ellers ikke været i lang tid. Mine tanker strømmer rundt, jeg ved ikke ...

Vil bare gerne finde en løsning, men jeg ved ikke, hvad problemet er. ...

...

Frygten for at blive forelsket ... i sine bedste venner. ):

Du er hermed optaget ...

... på dit valgte gymnasium. 

Jeg fik endelig svar på om jeg var kommet ind, jeg fik min første priotet, med min valgte første linje og det hele (STX). Men jeg er blevet i tvivl om det virkelig er mig. Jeg kan ikke se mig selv gå på STX, selvfølgelig har dette gymnasium altid været min drøm, men nu? Det føles bare ikke rigtigt. 

Måske er jeg faktisk mere HTX typen, eller måske er jeg ikke nogen type. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil. Jeg er så bange for at fejle, dumpe ... ødelægge den drøm jeg har inderst inde om, at få min drømme uddannelse som Spil-designer.

Jeg er optaget, det er jeg glad for! Men jeg står samtidig på venteliste som nr. 1 til HTX - nu har jeg sommerferien til at tænke over, om det er det ene eller det andet. Jeg vil være sikker på, at jeg ikke begår et fejl. Jeg ved godt mennesker fejler, det er en del af os. Men at fejle med dette, og ende et sted, hvor jeg ikke passer ind, vil ødelægge alt for mig, jeg vil falde tilbage til 0%, og nu er jeg lige ved at være på 25% det er noget stort for mig, og det skal helst gå mod 100 ... 

Et lille ord, som betyder så meget!

Tak tak og atter tak! Det ord er så lille, men det har nok den største betydning.

Det er så vigtigt at sige tak, det er noget at det mest vigtigeste man kan sige til andre. Det er tak! Tak fordi de bruger deres tid på dig, tak fordi de vil hjælpe, tak tak tak.

Men hvor tit husker vi egentlig at sige tak til folk, sige tak for alt det de egentlig gør for en. Jeg må indrømme, det er virkelig tit glemmer at sige tak til folk omkring mig.

At ligge fokus på at sige tak til folk, er utrolig vigtigt. For ville man ikke selv blive rigtig glad, hvis folk sagde tak til en selv. Det ville man, så hvorfor ikke også være et godt forebillede og allerede nu huske sig selv på, at takke de folk som man holder af, gør noget for en eller bare er hjælpsomme? 

Lige dette indlæg vil jeg rigtig gerne takke to af mine rigtig gode venner, de bakker mig altid op, de er der altid for mig, lige meget hvad selv, hvis jeg ikke altid ønsker deres hjælpe, så er de der alligevel. Mine to bedste venner. De er med til at hjælpe mig igennem rigtig mange ting hver dag.

Derudover fortjener mine forældre mere tak end nogen andre, for de lære mig ting, er der for mig, støtter mig 100%, hjælper mig med alt, hvis de ikke var der, ville jeg heller ikke være her. Så det største tak til dem, for at støtte mig igennem noget at det sværeste i mit liv!

I'm fighting hard ... but who am I?

Det er gået op for mig, at jeg faktisk ikke længere kan genkende mig selv. Det sidste halve år har jeg forandret mig så meget, at jeg ikke føler, jeg ved, hvem jeg er. Jeg ved ikke hvor jeg står, alting er begyndt at gå i stykker, falde fra hinanden, alt det jeg troede, jeg havde - er truet. 

Hvad er det lige der er sket, hvor blev jeg af. Alt det jeg troede, jeg havde som nu langsomt forsvinder, hvad har jeg dog gjort? 

Jeg kan bare ikke klare det mere. ... det er som om noget hele tiden forsvinder. 

"Played it hard and fast, cause I had everything

But easy come and easy go

And it would end

An empty shell

I used to be

Shadow of my life

Was hanging over me

Won't even stand the devil's dance

To win my soul"

Når en grænse bliver 'overtrådt'

Nu er det lidt over en uge siden min eks kæreste og jeg slog op, jeg er efterhånden helt cool med det, og det genere mig faktisk overhovedet ikke mig. Det eneste der lige kan få det til at poppe lidt op igen, er når vi er fx er i skolen eller til noget, hvor vi begge er med. Det kan godt gøre en lidt irriteret, ked af det, men det siger flere af mine venner og familie er helt normalt.

Men så efter er der en del drenge, som er begyndt at få noget interesse. Det er altså ikke fordi det genere mig overhovedet, men en af min bedste vens venner, er begyndt at komme over i vores klasse, snakke med mig, vil have et kram, noget han normalt aldrig nogen sinde har gjort før. Og her forleden begyndte han så at sige, jeg altid kunne ringe eller skrive til ham, hvis jeg havde brug for en at snakke med, så vi byttede numre. Det er også helt fint, men nu kommer det lidt halv mærkelige! 

Han spørger først eller nærmere efter et par smser, om min eks og jeg nogle sinde nåede at gøre >>det<<, altså det kommer overhovedet ikke ham ved, så det sprang jeg bare let over. Næste gang vi så skrev, snakkede vi om gyserfilm. Jeg elsker gyserfilm, for de påvirker mig ikke, men til gengæld er der heller ikke så mange, der magter at se dem med mig, fordi de synes det er kedeligt, jeg ikke rigtig reagere på det, ved at blive bange.

Men så her i går, kommer han med det mest mærkelige samtale EVER! Han ligger ud med at spørge, hvornår jeg havde tænkt mig, at skulle have sex for første gang. Igen det er jo sådan set ikke noget, der kommer ham ved, men dernæst køre han videre i at kærlighed og sex er to vidt forskellige ting. Til sidst slutter han af med at sige, at hvis jeg nu lærte ham bedre at kende, kunne det da være vi skulle gøre det, men det var kun et måske. (ELLER HVAD MED ET NEJ?!?!?!?!)

Ej jeg følte virkelig min grænse blev overtrådt der, det var som om han udelukkende var ude efter sex. Virkelig det føltes lidt mærkeligt, så jeg måtte selvfølgelig lige blande mine to bedste venner 'M' & 'J' ind i det, for det var lidt mystisk.

Normalt kan jeg sagtens joke om sex med 'J' - men han er virkelig også den eneste, jeg kan gøre sådan noget med. Fordi vi begge ved at det er for sjov, og det er også rart man kan tale frit om det med bare én. 

FUCK MIT LIV!!

Omg det var da bare utroligt, min lorte telefon til en IPhone synes det er sjovt at gå i stykker, så den ikke længere kan lade op, når der er PRÆCIST et år tilbage, som skal betales ud. Fucking lorte .... !! Det var da bare utroligt, og der er bare intet jeg kan gøre. -.-'

Det er sådan noget man virkelig kan flippe totalt ud over, jeg kan jo ikke leve uden den, den er alt, hvad jeg skal bruge for at klare mig igennem hverdagen; kalender, musik, spil, social kontakt, alm. Kontakt, opskrifter, alle mine kontakter, adresser m.m.

Åh kære iPhone gud, du må ikke dræbe den nu. :'( *snøft*

Dans er min lykkepille ...

Jeg har snakket en del med min psykolog, og vi har faktisk fundet ud af at dans er min lykkepille. Det er kilden til mit humør, min energi og positivitet. Når jeg danser bevæger jeg mig ud på gulvet i takt til musikken, der banker løs, imens jeg langsomt kan begynde at mærke sveden løbe ned ad min mave.

Så sætter hosterne i gang og jeg giver den fuld gas på min egen scene. Den scene hvor det er mig som er stjernen, ingen er bedre end mig, og den enste jeg ønsker at være bedre end er mig selv. Jeg elsker at danse, fordi jeg kan være mig selv, være glad, være original! Jeg ved at dans betyder alt for mig, når mit humør altid bliver godt, så snart jeg laver et move. 

To watch me dance is to hear my heart speak.